Most 2011 træning

Most test/træning 15-17 april 2011

Så er årets første træning og test afsluttet, 3 dage på Autodrom Most i Tjekkiet.

Torsdag morgen blev vi hentet af teamchefen og kørte så mod Tjekkiet, vi var fremme omkring klokken 18 og begyndte så at pakke ud og gøre klar til at der skulle køres fredag.

Fredag fik jeg kørt en masse, i første pas skulle jeg bare ud og lære banen at kende, få gang i kroppen igen og få testet den nye motor, det samme gjorde jeg i anden og tredje pas for at få motoren sat helt rigtig op og selv få bygget farten lidt op igen, i dagens to sidste pas kørte jeg og testede affjedring men der var ikke nogle problemer med det.

Lørdag skulle jeg så begynde at kigge på kørestilling så jeg fik brugt min vægt lidt mere og fik en lidt mere energibesparende kørestilling, det brugte jeg specielt de to første pas til og det fortsatte jeg lidt med resten af dagen også, i pas 3 og 4 øvede jeg nedbremsningerne og svinghastighed, det gik super godt indtil jeg i tredje pas mistede forhjulet i banens langsommeste sving, heldigvis var jeg i så lav fart at der hverken skete det store med mig eller cyklen, til pas fire valgte vi derfor at skifte de slidte Dunlop dæk ud med nogle helt nye og friske. I dagens sidste pas havde jeg lavet nogle papirer med Thomas Harding (DMU elite truppens træner), det var papirer hvor jeg skulle bedømme mig selv i hvert sving, i nedbremsning, midtsving og udgang og dem hvor jeg syntes jeg var dårligst, skulle jeg ud og øve.

Søndagen gik med at forbedre mig rundt på banen, jeg fortsatte med at kigge på sving-papirerne og bedømme mig selv hele tiden, lørdag aften havde Anders skiftet gearkassen så jeg havde fået lavere 1,3,4,5 gear og det hjalp meget ud af de langsomme sving og ud af det ene 3 gears sving, jeg havde forbedret mine tider meget, første pas fredag kørte jeg tider på over 2 minutter og søndag var jeg nede på 1.XX,X. det var ca 2 sek fra tiderne de kørte i tjekkisk mesterskab sidste år så jeg er meget tilfreds, specielt da målet fra starten var en 1.54 tid

Jeg er nu helt klar til Anderstorp d. 29-30 april og 1 maj. Årets første SM og målet er en dobbelt sejr. Den nye motor går super godt, affjedring er sat godt op og jeg selv er totalt klar og vil gøre alt for at vinde SM og SO og det vil også være målet for i år.

Emil Meyer Petersen.

Fra sidelinien ( kommentar Henrik )

Denne weekend gik simpelthen perfekt, Emil ser virkelig ud til at nyde Hondaen, der igen i år er blevet opdateret, specielt motoren er opdateret og virker som en robust bunke fyldt af moment og hestekræfter, Emil har fået meget mere styr på affjedring, karburering og andre faktorer der skal spille sammen for at få et godt forløb på banen, feedback til teamet/mekanikerne er en stor del af vejen frem til sejr.

I år er der igen en række firmaer og personer der hjælper os på vej, men vi kan stadig bruge flere "hjælpere" Roadracing er en dyr sport hvis man vil til tops, så skulle du kende en der muligvis kunne sponse, så skriv endelig og hjælp Emil på vej.

Schuberth har givet tilsagn om sponsering af hjelme, de er endnu ikke modtaget da de stadig er under produktion, men vi ser meget frem til at benytte deres anerkendte produkt, endda med fedt design.

Dragtdesigneren ( D-Wears ), er godt igang med læderet som burde være på trapperne.

Actionvideo.dk har leveret GoPro HD kamera, ligesom sidste år vil der selvfølgelig komme fede videor på bl.a. Youtube, vi har allerede flere timers video fra Most, så mon ikke der snart dukker lidt øjeguf frem?

Fin Fitness i Albertslund støtter op om min styrketræning i dejlige omgivelser. 

Henrik Berendt, NCE.DK , skal have en tak for at få tingene til at ske når det behøves.

Desuden takkes DMU-elite-truppens ledere, René Prang og Thomas Harding, for at tro på Emils evner, generel opbakning og coaching.

Alt for nu, ny nyhedsmail når første SM er kørt i starten af Maj.



Senest opdateret (Lørdag, 23. april 2011 08:02)